Benito Juarez

Benito Júarez (21. marts 1806 - 18. juni 1872) var en zapotekisk indianer, som i to perioder (1861-1863 og 1867-1872) var Mexicos præsident. Júarez anses ofte som Mexicos største og mest populære leder.

Benito Pablo Júarez blev født i landsbyen San Pablo Guelatao i Oaxaca. Forældrene var bønder og døde før han fyldte 4 år. Han arbejdede i kornmarkerne og som hyrde indtil han fyldte 12 år, men den 17. december 1818 vandrede han til byen Oaxaca for at uddanne sig selv og få et bedre liv. På det tidspunkt var han analfabet og talte ikke spansk, kun zapotekisk.

I byen blev han ansat som tjener i en husholdning og arbejdede ivrigt på at uddanne sig. En lægbroder af Franciskaner-ordenen ved navn Antonio Salanueva, blev imponeret over unge Benitos intelligens og lærelyst, og hjalp ham med at blive optaget på byens præsteseminarium. Han tog sin afsluttende eksamen fra seminariet i 1827 og læste derefter jura.

Júarez blev advokat i 1834 og dommer i 1842. Han var staten Oaxacas guvernør fra 1847 til 1853, hvor han blev sendt i eksil på grund af sine indvendinger mod Antonio Lopez de Santa Annas korruption. Han tilbragte sit eksil i New Orleans, Louisiana, hvor han arbejdede i en cigarfabrik.

Júarez vendte tilbage til Mexico i 1855 og sluttede sig til oppositionspartiet Liberales; to år senere vandt de valget og Júarez blev Mexicos retspræsident under præsident Ignacio Comonfort. Partiet Conservativos gjorde oprør og der udbrød borgerkrig. Júarez afløste Comonfort som provisorisk præsident. Júarez ankom til Mexico City den 11. januar 1861 for at genetablere den nationale enhed. Han blev valgt som præsident i marts samme år, for en fireårig periode.

Frankrig invaderede Mexico i 1862 efter Napoleon 3.s planer om at oprette et marionetstyre i landet. Efter hårde kampe blev Júarez og hans valgte regering tvunget til at trække sig tilbage til den nordlige del af landet.

Júarez ledte den mexicanske modstand mod den franske invasion og indsættelsen af marionetkejseren Maximilian of Habsburg. Maximilian tilbød Júarez amnesti og positionen som statsminister, men Júarez nægtede at acceptere monarkiet og en regering påtvunget af en fremmed magt. I 1867 blev de sidste franske tropper og Maximilians allierede slået og fordrevet fra landet. Samme år blev Júarez genvalgt som præsident.

Benito Júarez var en progressiv reformist, der gik ind for demokrati, lige rettigheder for landets indianske befolkning, samt en formindskelse af den store indflydelse, den romersk-katolske kirke havde på mexicansk politik.

Benito Júarez døde af et hjerteanfald mens han arbejdede ved sit skrivebord i Nationalpaladset i Mexico City.

Júarezs berømte citat huskes stadig i Mexico: "El respeto al derecho ajeno es la paz", som betyder "Respekt for andres rettigheder er fred".

Júarez fødselsdag (21. marts) er en national helligdag i Mexico (se: Fiestas Patrias).

Ciudad Juárez, Universitet i Oaxaca og Mexico Citys Benito Júarez Internationale Lufthavn er alle navngivet efter Benito Júarez, foruden torve og boulevarder i stort set alle byer i Mexico.

Júarez har været skildret i film af skuespillerne Paul Muni (1939), Jason Robards, Sr. (1940), Fausto Tozzi (1965), Helmut Schellhardt (1988) og Luis Valdez (1994).